Hudforyngelse med IPL
Huden påvirkes af sol, vejr og vind – Elsker du livet udendørs om sommeren? Solen er livsgivende for mennesker, og lyset er vigtigt for dit humør og din krops evne til at producere D-vitamin. Men et liv i sol og vind sætter sit præg på din hud. Sollys og livsstil kan føre til generende karsprængninger og pigmentforandringer i ansigtet, på hænderne, på brystet mm. Det er disse små markeringer af din alder, vi i Beauty Zone kan fjerne/minimere med vores IPL laser. Så glæd dig – for det virker. Ganske få behandlinger kan få dig til at se langt yngre ud.
Vi anvender IPL Laser fra Nordlys by Elipse. Ved at tilføre huden intensivt pulserende lys opvarmes hudens protein, så collagenen gendannes, pigmentforandringer bliver ødelagt og karsprængninger koagulerer. I karsprængninger absorberes lyset i karrenes hæmoglobin (blod), så det koagulerer og forsvinder.
Under behandlingen vil du mærke en varme i huden. I visse områder kan det være lettere ubehageligt. Behandlingen føles som en varm “prikken” i huden. Efter behandlingen skal du sidde med en ispose på området i 10-15 minutter.
